Jeg hedder Louise, 31 år og bor på Vibevej 6 i Østervrå.
Jeg har været dagplejer siden 2022 og jeg elsker det! Det er uden tvivl det mest givende arbejde jeg har haft.
Jeg er uddannet ernærings assistent i 2019 og har tidligere arbejdet i børnehave og vuggestuer, så børn og børns kost har altid haft et stort fokus hos mig.
Jeg bor sammen med min kæreste Rasmus og vores 3 børn, Josephine fra 2016, Villads fra 2018 og Victoria fra 2019 og vores lille allergivenlige hund Uffe.
Vores hjem er 100% røgfrit
Mine børn forguder de små dagpleje børn og elsker at komme hjem fra skole og lege med dem, og når Rasmus engang i mellem har fri om fredagen, er det også altid til stor glæde for dagplejebørnene når han glædeligt ligger sig på gulvet og leger med dem.
I mit arbejde ligger jeg stor vægt på trivsel og åben kommunikation. Jeg tror på at børn trives og udvikles bedst i trygge rammer, hvilket vi kan give dem ved at kommunikere åbent og ærligt sammen omkring dem.
Jeg ønsker at give børn de bedste redskaber til at vokse op og blive selvhjulpen og en god ven. Børnene hjælper efter lyst med de daglige gøremål som fx, dække bord, tage af bordet, hælde vand i koppen, tage overtøj på osv.
Driller skoene eller er det svært at samle legoklodserne spørg vi først en ven, inden vi spørg en voksen. Børn hjælper børn og de vokser af det hver eneste gang.
Jeg ønsker at skabe vished og tryghed i at børnene bliver mødt, set og elsket, det er i min optik de bedste vilkår for at vokse.
Jeg elsker at tage børnene med på tur, det kan både foregå på cykel, barnevogn eller gåben. Når vi er på tur, er det fx til en legeplads, hen til en kollega og lege, en tur i børnehaven, en tur ned til ænderne, eller bare ud se om der skulle gemme sig en vandpyt et sted.
Vi er i legestue hver torsdag.
Det foregår i trygge og rolige omgivelser sammen med gode og trygge relationer.
Hvor jeres barn får mulighed for at lege på kryds og tværs og skabe nye minder.
Jeg glæder mig til at byde jeres barn og resten af familien velkommen.
Kom indenfor i Louises dagpleje: